Gå videre til hovedindholdet

Siden sidst




















Siden mit sidste opslag er der efterhånden sket en masse. Vi afsluttede golfsæsonen i Greensboro på Sedgefield Country Club, Dye Course. I den første runde var det rigtig svære betingelser med relativt kraftige vindstød og perioder med regn, banen var i super stand og havde taget rigtig godt imod alt det vand, der var kommet henover natten. Det endte med at være en skuffende turnering for os at slutte af med og pga. det resultat gik vi tilbage i de nationale rankings så vi er udenfor top 100 igen. Fra nu af og indtil engang i Marts har vi ingen træninger eller turneringer så det står på selvtræning, selvom vi stadig skal følge med i skolen for at vi kan få lov til at spille turneringer næste år.
Vi har været et smut forbi Raleigh et par gange for at se NHL holdet Carolina Hurricanes spille. Det er første gang jeg har set en ishockey kamp, så det var ret fedt at se, hvor mange fans der kommer til kampene og hvordan de hepper på deres hold. De to kampe vi har set har vi oplevet stort set alt undtaget et slagsmål. Den første kamp endte med et udlignende mål 3 sekunder før tid, så de gik i forlænget spilletid og der blev ikke scoret yderligere der så de endte med at gå i shootout, hvor Carolina vandt. I den anden kamp førte Carolina med 3-1 ti minutter før slutningen på tredje periode og de endte med at tabe 4-3 efter overtid 👎
Weekenden inden Halloween havde skolen bestemt at alle skolens atleter skulle hjælpe til ved Nascar løbet i Martinsville for at hjælpe med at tjene penge til diverse sportsprogrammer. Det var rigtig fedt at opleve et Nascar løb selvom det var begrænset, hvor meget løb jeg fik set fordi jeg skulle stå og flippe burgere og lave pommes frites til alle tilskuerne. Det var to meget lange dage, hvor vi mødte ind kl 8 om morgenen og først var hjemme ved 19-20 tiden om aftenen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break

Det er blevet tid til at holde spring break så denne uge har jeg fri fra skole, hvilket er rigtig dejligt! Da golfsæsonen er startet er der ikke mulighed for at rejse nogle steder hen ligesom de fleste gør. Rigtig mange er taget til Florida eller Mexico, men vi i stedet rejste vi afsted mod vores første turnering i søndags. Det var en lille køretur på omkring halvanden time ned til Salisbury, North Carolina, hvor vi skulle spille Richard Rendleman Invitational på Country Club of Salisbury. Vi var en af de tre division 3 skoler der var til stede til denne division 2 turnering. Vi spillede rigtig fint i den første runde og lå som nummer 6 ud af 16 hold inden sidste runde. Der var lovet koldt og regnfuldt vejr til den sidste runde så vi havde alle sammen sørget for at smide masser af lag tøj på for at holde varmen. Det væltede ned under hele runden og de sidste 5-6 huller begyndte fairways at stå under vand de fleste steder. Så det var svære forhold og jeg gik kun 2 slag d...

Tilbage på skolen

Så har jeg været tilbage i staterne i omkring to uger og har fået tid til at starte bloggen igen. Det her bliver et langt opslag da der er sket en del nye ting henover sommeren osv. Det har været en lang sommer på lidt over 3 måneder, men det var rigtig dejligt at være hjemme i Danmark igen i en længere periode. Jeg besøgte også København da to af mine venner fra skolen var på et par dages ophold derovre, så jeg kunne få lov til at agere som guide for dem selvom det er begrænset hvor godt jeg kan finde rundt i København 😂 Tiden hjemme brugte jeg meget på at arbejde så jeg kunne tjene mine lommepenge til de næste perioder herovre. Jeg spillede et par runder golf med min mors mostre, hvilket som altid er en fornøjelse. Da jeg kom tilbage skulle jeg til at flytte alle mine ting ind på mit nye værelse. Jeg er flyttet væk fra skolens dorm rooms og ind i et hus sammen med tre af mine kammerater fra golfholdet. Huset ligger kun 5 minutters gang fra skolen og nu har jeg mu...

Skuffende afslutning på sæsonen og tornado varsel

    Vi kørte til LaGrange i Georgia for at spille vores Conference Championship. Det var omkring en 7 timers køretur derned, hvilket var lidt trættende men jeg havde nogle lektier jeg kunne lave mens vi kørte så det fik tiden til at gå lidt hurtigere. Vi kom ned til noget skønt vejr! 28-30 grader og høj solskin alle dagene vi skulle spille så vi kunne ikke bede om meget bedre vejr. Vi var dernede fra tirsdag aften indtil søndag morgen. Vi tog en ekstra overnatning efter den sidste runde fordi vores coach helst ville undgå at køre tilbage lige efter en hel dag på banen. Jeg delte værelse med de to amerikanere vi havde med denne gang, mens de to andre Skandinavere delte værelse. Banen var ikke særlig lang men den var meget smal med mange små twist som gjorde at den spillede noget længere. Greensene var meget hurtige og meget kuperede, hvilket var en stor udfordring for mig alle dagene. Jeg nåede ikke at få fart og retning til at passe sammen så det endte med at være en sk...