Gå videre til hovedindholdet

Endelig wifi igen!


Så er jeg tilbage i Amerika og vores wifi er endelig kommet op at køre så jeg kan lave et opslag til jer!
Jeg har været tilbage siden den 7. januar, men siden skolens wifi ikke har virket indtil nu har jeg ikke kunne lave et opslag her. Skolen har været i gang i en uges tid og indtil videre tror jeg at jeg er kommet i nogle rigtig gode klasser. Er meget spændt på hvordan mit fag Foundations of Coaching kommer til at gå. Jeg har haft en enkelt undervisning indtil videre og det var virkelig spændende så jeg ser frem til for alvor at komme i gang med det 😄 Dette semester skal jeg have 6 fag, biologi, matematik, engelsk, baseball, badminton og foundations of coaching, så det bliver et travlt forår med både skole og golfen.
Siden onsdag morgen har skolen dog været lukket pga sne og der er blevet udsendt diverse snevarsler om at det er farligt at gå udenfor og at der for folks sikkerhed er blevet lukket diverse forretninger osv. selvom der kun ligger omkring 15-20cm sne.
Vi har endnu engang været ude at se Carolina Hurricanes spille ishockey, denne gang var det i mod Washington Capitals så jeg vidste ikke helt hvem jeg skulle holde med, da jeg i de andre kampe har holdt med Hurricanes fordi det er vores "lokale" hold, men Washington havde en dansker på holdet så jeg kunne bare holde med det hold der vandt 😂 Hurricanes førte 4-3 i sidste periode men Capitals fik udlignet med 0,5 sekunder tilbage og så scorede de igen i overtiden for at få en 5-4 sejr med hjem.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break

Det er blevet tid til at holde spring break så denne uge har jeg fri fra skole, hvilket er rigtig dejligt! Da golfsæsonen er startet er der ikke mulighed for at rejse nogle steder hen ligesom de fleste gør. Rigtig mange er taget til Florida eller Mexico, men vi i stedet rejste vi afsted mod vores første turnering i søndags. Det var en lille køretur på omkring halvanden time ned til Salisbury, North Carolina, hvor vi skulle spille Richard Rendleman Invitational på Country Club of Salisbury. Vi var en af de tre division 3 skoler der var til stede til denne division 2 turnering. Vi spillede rigtig fint i den første runde og lå som nummer 6 ud af 16 hold inden sidste runde. Der var lovet koldt og regnfuldt vejr til den sidste runde så vi havde alle sammen sørget for at smide masser af lag tøj på for at holde varmen. Det væltede ned under hele runden og de sidste 5-6 huller begyndte fairways at stå under vand de fleste steder. Så det var svære forhold og jeg gik kun 2 slag d...

Tilbage på skolen

Så har jeg været tilbage i staterne i omkring to uger og har fået tid til at starte bloggen igen. Det her bliver et langt opslag da der er sket en del nye ting henover sommeren osv. Det har været en lang sommer på lidt over 3 måneder, men det var rigtig dejligt at være hjemme i Danmark igen i en længere periode. Jeg besøgte også København da to af mine venner fra skolen var på et par dages ophold derovre, så jeg kunne få lov til at agere som guide for dem selvom det er begrænset hvor godt jeg kan finde rundt i København 😂 Tiden hjemme brugte jeg meget på at arbejde så jeg kunne tjene mine lommepenge til de næste perioder herovre. Jeg spillede et par runder golf med min mors mostre, hvilket som altid er en fornøjelse. Da jeg kom tilbage skulle jeg til at flytte alle mine ting ind på mit nye værelse. Jeg er flyttet væk fra skolens dorm rooms og ind i et hus sammen med tre af mine kammerater fra golfholdet. Huset ligger kun 5 minutters gang fra skolen og nu har jeg mu...

Skuffende afslutning på sæsonen og tornado varsel

    Vi kørte til LaGrange i Georgia for at spille vores Conference Championship. Det var omkring en 7 timers køretur derned, hvilket var lidt trættende men jeg havde nogle lektier jeg kunne lave mens vi kørte så det fik tiden til at gå lidt hurtigere. Vi kom ned til noget skønt vejr! 28-30 grader og høj solskin alle dagene vi skulle spille så vi kunne ikke bede om meget bedre vejr. Vi var dernede fra tirsdag aften indtil søndag morgen. Vi tog en ekstra overnatning efter den sidste runde fordi vores coach helst ville undgå at køre tilbage lige efter en hel dag på banen. Jeg delte værelse med de to amerikanere vi havde med denne gang, mens de to andre Skandinavere delte værelse. Banen var ikke særlig lang men den var meget smal med mange små twist som gjorde at den spillede noget længere. Greensene var meget hurtige og meget kuperede, hvilket var en stor udfordring for mig alle dagene. Jeg nåede ikke at få fart og retning til at passe sammen så det endte med at være en sk...