Gå videre til hovedindholdet

Anden turnering!


Vores anden turnering er nu overstået og der er kommet lidt ro på så jeg har tid til at lave dette opslag.
Vi spillede i Wilson, North Carolina på Wilson Country Club, hvilket var en virkelig god bane og den var i rigtig god stand! Det første billede er hul 11 fra vores prøverunde, hvor vi lige nåede at blive færdig inden det begyndte at regne, det var et virkelig fedt par 3 hul som spillede i kraftig modvind begge dage så det var interessant og målet var bare at ramme greenen og komme derfra med en par og undgå store numre. Det lykkedes meget godt og jeg ramte greenen begge dage så "mission accomplished" 😂. Den første var i meget svære forhold, hvor det blæste rigtig kraftig og det regnede samtidigt så paraplyen blæste hele tiden væk når vi skulle slå slag og vi blev alle sammen rigtig våde. Da vi var færdige med runden skyndte vi os tilbage til hotellet og fik skruet temperaturen godt op værelset så vi ikke frøs længere 😝. Anden dagen var lidt bedre, solen skinnede men det blæste endnu mere end dagen før så scorene var ikke særlig lave i denne turnering. Starten af anden runde blev udskudt med 4 timer fordi der lå sne på banen så de ville ikke have os ud på banen før det var smeltet.
Jeg endte med at gå rundt i 86 og 78 slag, hvilket var skuffende sådan som jeg føler jeg spiller for tiden. Jeg endte på en delt 36. plads og holdet endte på en femte plads, men min roommate spillede rigtig godt og endte som nummer 14, så vi har haft ekstra god stemning på værelset efterfølgende 😛. Vi blev kun overgået af en anden skole fra division 3, den skole er NC Wesleyan som er ranked i top 20 i landet, vi er selv ranked 102 i skrivende stund. Så vi kan nogenlunde være tilfredse med det resultat i forhold til dem. 
Næste turnering er i den kommende uge, hvor vi kører til Camp Lejeune Military Base. Jeg glæder mig rigtig meget til at spille den turnering og jeg har hørt mange gode ting om de to baner vi skal spille der. Vi skal også spille med marine soldater fra basen, hvilket bliver rigtig interessant og jeg håber jeg kan høre nogle gode historier fra dem.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spring Break

Det er blevet tid til at holde spring break så denne uge har jeg fri fra skole, hvilket er rigtig dejligt! Da golfsæsonen er startet er der ikke mulighed for at rejse nogle steder hen ligesom de fleste gør. Rigtig mange er taget til Florida eller Mexico, men vi i stedet rejste vi afsted mod vores første turnering i søndags. Det var en lille køretur på omkring halvanden time ned til Salisbury, North Carolina, hvor vi skulle spille Richard Rendleman Invitational på Country Club of Salisbury. Vi var en af de tre division 3 skoler der var til stede til denne division 2 turnering. Vi spillede rigtig fint i den første runde og lå som nummer 6 ud af 16 hold inden sidste runde. Der var lovet koldt og regnfuldt vejr til den sidste runde så vi havde alle sammen sørget for at smide masser af lag tøj på for at holde varmen. Det væltede ned under hele runden og de sidste 5-6 huller begyndte fairways at stå under vand de fleste steder. Så det var svære forhold og jeg gik kun 2 slag d...

Tilbage på skolen

Så har jeg været tilbage i staterne i omkring to uger og har fået tid til at starte bloggen igen. Det her bliver et langt opslag da der er sket en del nye ting henover sommeren osv. Det har været en lang sommer på lidt over 3 måneder, men det var rigtig dejligt at være hjemme i Danmark igen i en længere periode. Jeg besøgte også København da to af mine venner fra skolen var på et par dages ophold derovre, så jeg kunne få lov til at agere som guide for dem selvom det er begrænset hvor godt jeg kan finde rundt i København 😂 Tiden hjemme brugte jeg meget på at arbejde så jeg kunne tjene mine lommepenge til de næste perioder herovre. Jeg spillede et par runder golf med min mors mostre, hvilket som altid er en fornøjelse. Da jeg kom tilbage skulle jeg til at flytte alle mine ting ind på mit nye værelse. Jeg er flyttet væk fra skolens dorm rooms og ind i et hus sammen med tre af mine kammerater fra golfholdet. Huset ligger kun 5 minutters gang fra skolen og nu har jeg mu...