Camp Lejeune

  



Vi er kommet tilbage til skolen efter turneringen på marine basen Camp Lejeune. Det var en super fed oplevelse at være inde på basen og se hvordan det er en by inden i en anden by. Der boede omkring 50.000 personer på basen, den blev bygget i 1941 og huserer det Amerikanske Marinekorps.
Turneringen blev afviklet som en slags pro-am, hvor to college atleter blev sat sammen med en marine soldat, som enten kunne være aktiv eller pensioneret. Vi spillede også sammen med Methodist College som er ranked nummer 2 i nationen, så det var rigtig fedt at måle mig selv mod min makker derfra mens vi samtidigt spillede en best ball turnerning sammen med marine soldaten. Soldaten jeg spillede med hed Robert, var 44 år med over 20 år i Marine Korpset, og han havde været pensioneret i omkring 2 år. Han havde nogle sjove historier at fortælle, blandt andet om unge drenge og piger som havde sneget sig ind på basens strand for at tage sol uden at vide at vagterne kunne se dem fra tårnene 😂 Han fortalte også om, hvor slidt hans krop var til trods for hans relativt unge alder, lægerne var begyndt at sige at han skulle til at have nye knæer, hofte og diverse skulder og ryg operationer. Lægerne sagde til ham at han havde en krop, der mindede dem om en på omkring 70. Men til trods for alle disse skavanker som han har nu ville han gøre det hele igen hvis han fik chancen. Det var fascinerende at høre om, hvor glad han havde været for tiden som soldat, og at han med så mange skavanker som 44 årig ikke ville vælge en anden karriere vej, hvis han var 18 igen. Han var meget stolt over at have tjent sit land, og selvom han var pensioneret soldat havde han fundet andet arbejde, hvor han stadig var involveret med Marine Korpset, men ikke skulle udstationeres længere.
Den første dag havde de en opvisning med militære køretøjer der kom ud til golfbanen, vi var ikke tilstede da de gjorde det men køretøjerne stod der stadig da vi ankom, billede nummer 4 viser et af køretøjerne, den bliver blandt andet brugt til at køre over bomber uden at den tager betydeligt meget skade.
Vi spillede to forskellige baner, Gold course og Scarlett course. Gold var den mere udfordrende bane af de to, hvor Scarlett var en meget kort bane. Jeg gik i 75 og 73 slag over de to runder og sluttede på en 35. plads med en samlet score på +6, ud af omkring 150 spillere. Som hold sluttede vi på en delt 14. plads ud af 30 hold, hvilket burde sende os den rigtige vej i den nationale ranking. Det havde regnet rigtig meget de sidste par uger dernede, derfor var banerne rimelig våde, så da det regnede hele natten til søndag og fortsatte søndag morgen valgte de at aflyse den sidste runde og sende holdene tidligt hjem.
Nu har vi en uge til at træne inden vores næste turnering som er i Lynchberg, Virginia. Det kan være årets sidste turnering for os, hvis vi ikke kvalificerer os til vores Conference Championship men det er vores mål at vi skal med til den og som det ser ud i øjeblikket så kommer vi lige præcis med.