Vi ankom til Rocky Mount, NC, lørdag omkring middag og begyndte så småt at forberede os på at skulle spille banen senere på dagen. Vi brugte rigtig meget tid på at putte og chippe da greensene og græsset omkring dem var meget anderledes end det vi spiller på til hverdag. Hele banen var bermuda græs, hvilken er meget anderledes end det man normalt spiller på hjemme i Danmark. Greens havde rigtig meget "grain" i dem så man skulle bruge lidt tid på at se hvilken retning græsset groede for at vide om bolden ville stoppe hurtigt eller rulle ud. Da vi havde brugt et par timer på at putte, chippe og slå bolde fandt vi ud af at vi først kunne komme ud at spille prøverunden omkring kl 18 så vi havde et par timers ekstra tid så vi satte os ind i klubhuset og slappede lidt af og så det sidste af tredje runde af The Tour Championship hvor Tiger spillede sig foran. Vi nåede lige ud at spille et par af nøglehullerne inden det blev mørkt, men da vi spillede banen sidste år kunne vi huske det meste af den så det gjorde ikke så meget.
Søndag spillede vi første runde og jeg spillede rigtig godt på de første 14 huller og gik lidt kold til sidst på en 5-6 timer lang runde. Jeg ender med at gå en 75'er, hvilket er 3 over par, dog laver jeg bogeys på 3 af mine sidste 4 huller hvilket var en ærgerlig måde at afslutte runden. Jeg lå stadig i top 20 i turneringen ud af 79 spillere så placerings mæssigt var det en fin start. Som hold gik vi en rigtig fin 299'er, som placerede os på en 5. plads ud af 13 hold.
Anden runde mandag skulle vise sig at være betydeligt sværere for hele feltet. Vi blev flyttet helt tilbage på alle tee-steder så banen spillede noget længere end i den første runde, og det var lidt køligere så bolden fløj heller ikke helt så langt. Jeg havde problemer med putteren i anden runde så jeg endte med at gå en 79'er(+7). Det sendte mig lige præcis udenfor top 20 og jeg endte på en delt 22. plads. Som hold endte vi med at gå i 318 slag, men vi holdte alligevel vores placering som 5'er, hvilket burde hjælpe os lidt på den nationale ranking.
Den kommende weekend har vi fri fra golf og der er homecoming fra i morgen fredag så det passer helt perfekt siden vi havde en turnering da der var homecoming sidste år. Lørdag skal vi tailgate igen dog forhåbentlig uden at blive stoppet pga torden ligesom sidste gang 😛
Kommentarer
Send en kommentar